Lejre

Udover den daglige træning, afholdes der også forskellige former for lejre – både i Danmark men også internationalt.

Dette er en god mulighed for at møde folk fra andre danske og udenlandske dojanger. I og med man mødes år efter år, så får man nemt og hurtigt venskaber på tværes af bygrænser og landegrænser.

Man har altid et godt udgangspunkt for at lære folk af kende i og med man har en fælles interesse i Shinson Hapkido.

Herunder er der givet eksempler på forskellige typer af lejre.

Sommerlejr
Shinson Hapkido sommerlejren er oprindeligt lavet for at give alle familier en mulighed for at komme på en billig sommerferie. Den foregår normalt sidste uge af juli, på skift mellem forskellige dojanger rundt om i Europe. De lande der er med i at afholde sommerlejr på skift fra år til år er: Danmark, Tyskland, Schweiz og Belgien

Selve lejren forløber over en uge fra lørdag til fredag, og er planlagt af grundlæggeren af Shinson Hapkido – Sonsanim Ko Myong. I den periode, er der træninger hver dag og en stor opvisning med deltagelse af Sonsanim Ko Myong og over 100 sort bælter torsdag aften. Der er ca. 1000 deltagere og selve sommerlejren består af en træningsområde samt områder hvor det er muligt at bo i telte. Der er alt det der er nødvendigt, i form af fælles telte, salg af mad, grill pladser, toiletter og bad.

Landslejr
Hver år afholdes der en forårs og en efterårs lejr for danske Shinson Hapkido dojanger. Det er en hel weekend med en masse træning og hygge. Hvert andet år får vi besøg af grundlæggeren af Shinson Hapkido – Sonsanim Ko Myong, som giver lejren en hel speciel stemning.

Pinselejr
Hver Pinse afholdes der en lejr i Odenwald, der ligger nær Frankfurt i Tyskland. Lejren forløber fra lørdag til mandag og er meget intensiv, hvad træning angår. Lejren er arrangeret af Sonsanim Ko Myong, og der er rigtig dygtige instruktører til at tage gruppe træningerne.

Dojang lejre
Med jævne mellem rum holder vi mindre lejre i Dojang Holbæk. Det er typisk små lejre der løber fra fredag aften til lørdag middag, til store glæde for børneholdene. Der er en masse hygge og leg – lige hvad børnene holder mest af.

Andre lejre
Vi afholder også specielle lejre. Det kan være klatreture, kanoture eller ture til et springcenter. Ofte er det Dojang Hvidovre der afholder disse, som vi så også deltager i.